Rodbehandlinger hos Tandlægerne i Støden udføres af Tandlæge Kasper Holm-Busk. Alle behandlinger udføres med et Zeiss operationsmikroskop. Dette gør behandlingen mere forudsigelig, letter behandlingen og giver overblik. Kasper har i adskillige år været henvisningstandlæge, ligesom han har afholdt kurser og undervist på Københavns tandlægeskole. Kasper behandler bl.a. tænder med svært tilgængelige rodkanaler, oblitererede kanaler, foretager revisionbehandlinger og fjerner frakturerede instrumenter, stifter el.lign. Alle behandlinger afsluttes med en komposit fyldning. Der sendes epikrise til den henvisende tandlæge og patienten fortsætter efter endt behandling hos sin vanlige tandlæge.