Rodbehandling
Udføres med lokalbedøvelse
En rodbehandling er nødvendig, når et cariesangreb går helt ind til nerven i din tand. Det er også nødvendigt, hvis nerven eksempelvis som følge af en tandskade, er blotlagt eller død.
Rodbehandlingen fjerner den smerte, som du vil mærke, hvis nerven er blottet eller angrebet af caries. Hvis nerven er død, mærker du ikke altid smerter, men tanden har stadig brug for en rodbehandling, da der ellers vil opstå rodbetændelse, som kan medføre smerter og tandbylder.
Ved en rodbehandling bliver det døde væv i tandens indre erstattet med et kunstigt materiale. Tanden bliver siddende, men det vil være nødvendigt at styrke den med en krone eller en facade, som vi naturligvis også kan sørge for.
Rodbehandlingen bliver foretaget under lokalbedøvelse, da vi altid stræber efter smertefri behandling.
I tilfælde af komplicerede rodbehandlinger, henviser vi til tandlæge Kasper Holm-Busk, som udfører behandling gennem mikroskop. Dette gøres så vi kan sikre dig som patient den optimale behandling.
Hold dig derfor ikke tilbage for at kontakte Tandlægerne i Støden i Roskilde på telefon 46 36 64 00, hvis du ønsker at bestille tid eller ønsker yderligere oplysninger om rodbehandling eller andre behandlinger som plastfyldninger, kroner og broer, tandblegning og almindelig tandpleje.